Tanker om musik branchen anno 2020

Tanker om musik branchen anno 2020

Musikbranchen i dag anno 2020 kunne næsten ikke være mere anderledes end den har været de sidste 50 år. Musikbiblen, ‘All you need to know about the Music Business’ skrevet af LA baserede Don Passman er netop udkommet i en total revideret 10ende udgave, den første udkom i 1991, så meget har musikbranchen ændret sig, ikke kun i USA men mere eller mindre globalt. Alligevel er der rigtig mange musikere som altid gør som man altid har gjort, ofte til stor frustration, se bare sagen med YouTube i sommers hvor Google blokerede for danske videoer i en uoverensstemmelse omkring betaling. Naturligvis spiller streaming en væsentlig rolle i denne nye verdensorden, det er alment kendt at især Spotify har ‘disruptet’ branchen markant, men… men, samtidig er så meget også mere af det samme når det kommer til magtbalancen. The big 3 – Sony, Universal og Warners har stadig et jerngreb ikke mindst takket været deres bugnende pengekasser og enorme netværk, især når det kommer til PR og marketing. 

Når Ariana Grande udsendte et nyt album omkring 1ste November lå intet mindre en 14 af sangene i toppen af US Top 50 samtidig…

naturligvis ikke længe, men alligevel, ja hun har en stor fanbase, men der ligger et kæmpe apparat bag, inklusive Spotify selv. De kæmpe Spotify billboards i New York  med hende taler for sig selv. Branchen kan virke skræmmende og ikke mindst uoverskuelig, men også ekstremt spændende, og tro mig, der er faktisk plads til alle et sted, hvis man vil og arbejder for det. Daniel Ek, som er svensk og startede med en partner Spotify mod alle ods, sagde for nyligt at der ikke længere er en Top 50, men en Top 45000, så mange artister tjener mere end ganske fornuftigt hos dem. I øvrigt er mange ude efter hvor dårligt Spotify betaler, ja det rigtigt, det lavt, men det kommer desværre også an på hvilken kontrakt man har skrevet med et pladeselskab eller om man vælger at være uafhængig. Desuden betaler Spotify mindre end eksempelvis Apple, fordi Spotifys brugere simpelthen spiller mere på tjenesten, de er mere aktive. Men det kan der skrives en helt bog om.     

Jeg hedder Jørgen Saabye og har altid skrevet sange, både her og mange år i udlandet, Paris og London og jeg har været helt inde i kærnen af musikbranchen.

Jeg har skrevet nyt originalt materiale, ikke bare sådan en gang imellem, eller i ryk, men mere eller mindre konstant en til to stykker og sange om ugen. Hånden på hjertet, nogle gode, et par knap så gode og så flere rigtigt gode, og jeg har altid skrevet dem alene, både melodi og tekst, og har selv indspillet og produceret. Jeg har naturligvis også skrevet med andre, ret mange faktisk, og det er sjovt, men de sidste par år har jeg arbejdet udelukkede på mit eget projekt, det projekt som bliver mit livsværk og det jeg kommer til at bruge mit liv på. Jeg kalder det bySaabye, det er musik, kunst, viden om musik, lidt afstikkere her og dér og så ikke mindst fremadsigtet og en herlig nyskabende tilgang til det at skabe musik. Som det nok er tydeligt er jeg rigtig interesseret i hvad der sker i branchen globalt, både med dem jeg kender og endnu ikke kender, samt tendenser. Herhjemme ikke mindst, er der en tendens til et lille tunnelsyn, og til at branchen ikke har forandret sig ret meget i de sidste 50 år, tilgangen til at udgive, til koncerter, festivaler og til det at leve sin musik, – og det synes jeg er synd, rigtig synd endda.. 

Musik er så meget mere en bare et nyt album, så en tour med live shows, så et nyt album, flere live shows…

Gennem årene har jeg virkelig lært at leve efter en ting min far altid sagde, han sagde nu også meget sludder, men at man altid skal gøre det modsatte af alle de andre. Ikke ligefrem ‘bog standard’ af hvad man lærer i et samfund som det danske, men jeg har det rigtigt godt med det. Denne ulykkelige tid for ikke bare musikbranchen men også hele kunstbranchen, har vist at mange kunstnere, simpelthen ikke ved hvad man så stiller op, når man ikke må spille koncerter og festivaler, traditionelt set den største og sikreste indtægt for de etablerede. Det er især endnu mere åbenlyst nu hvor julen nærmer sig, julen er virkelig der hvor pengene tjenes, men i år er alt mere eller mindre aflyst. 

Nu har jeg aldrig decideret været live musiker, det var ikke det jeg ville, jeg ville skrive sange, nye sange og masser af dem. Lige nu arbejder jeg udelukket med nyt materiale fra sommeren 2019 og så 18 måneder frem. Der er måske kun 20 sange fra tiden før i mit katalog. Sommeren 2019 var der jeg startede bySaabye, som jo egentlig i bund og grund bare er mig, det alt det jeg laver, det jeg tænker, og det er meget anderledes indrømmet. Jeg er også ekstremt produktiv, det bliver jeg nødt til, siden lockdown er jeg oppe på 32 nye originale færdige sange men mere om det om lidt. 

Jeg startede med at forfatte et manifest til bySaabye, nogle regler der skulle følges, og det blev hurtigt til at det overordnet kun må tage en time at komponere komponenterne til en ny sang (det resulterer nu ofte i to, en A og en B side) i det jeg kalder ‘The One Hour Session’, derefter må det maksimalt tage 4 timer at færdiggøre den og indspille den til master og så 8 timer til en video, uden budget, en slags dogme, altid med et budskab, eventuelt samfunds kritisk eller kunstnerisk, alt imellem. Den nye sang og video (som er i HD kvalitet) udsendes så hver mandag, indtil videre i et år, altså 52 uger. Jeg skriver sangene helt selv, indspiller (på bærbar), synger og mixer til master, og så afsted med dem. Det presser mig selv, til hele tiden at være kreativ og innovativ og naturligvis bygger det mit katalog op. I mit manifest står der også at materialet skal være relevant, så lyden og stilen er 2020, jeg går ikke tilbage til andre årtier generelt selvom min sangskrivnings tilgang lidt løst har rødder i England gennem tiden. Jeg skriver altid 2 sange ad gangen, og vælger altid lidt hvilken ‘vibe’ før min ‘One Hour Session’, current LA, UK Indie, Alternative, International Pop… . Men selvom stilen og tempo løst skifter kan man altid høre det er mig, måden at skrive sange på er nemlig den samme. En sang er noget jeg kan sætte mig ved klaveret og spille de 3 minutter den varer, og det gælder dem alle. 

Jeg læste fornyeligt i MusicWeek (Engelsk Musik Industri Weekly) at der i 2020 i gennemsnit er 5.35 sangskrivere om at skrive sangene på den Globale Top 50! Det studsede jeg over, at så mange sange rummer så mange elementer komponeret af flere forskellige mennesker og det i disse tider hvor det bliver sat sammen over nettet. Det er selvfølgelig fint nok, fantastiske sange bliver jo skrevet, men hvad skete der lige med kunsten, David Bowie, det med at en enkelt eller to sætter sig ned og definerer en lyd, en lyd som er personlig. Jeg har ofte svært ved at gætte hvem der synger når jeg hører en sang, uden at læse hvem det er først, en del af svaret er simpelthen fordi sange ofte ikke er skrevet til nogen direkte på forhånd. 

Det er det jeg gerne vil med mit, skrive nye originale sange, både til mit eget, min alter-ego performer Stian og til allerede etablerede artister som synger andres sange. Skrive sange som man altid kan høre, om det enten lidt eller meget, kommer fra mig og mit univers – bySaabye.

Lockdown i marts kom ud af blå, jeg havde mange planer for 2020, som så mange andre, men da jeg vågnede om morgen dagen efter, så tænkte jeg at nåh, det kommer til at vare ved et stykke tid, så jeg besluttede at skrive den bog om min tilgang til sangskrivning som jeg havde i tankerne, hvordan jeg gør og altid har gjort, nemlig at skrive sange på en koncentreret og fokuseret times tid.

Den blev på 282 sider, og da det er en e-Bog er den fyldt med eksempler fra mine egen sange. Den er på engelsk og jeg har også selv sat den op og illustreret den i stil med mit bySaabye univers. Det var med bogen at jeg besluttede at udgive en ny sang hver mandag, alle skrevet med brug af mine teknikker, ligesom for at lægge hovedet på blokken, så kunne jeg blive kritiseret og/eller rost når folk lyttede, jeg foretrækker ris mere end ros, ros kan man ligesom ikke bruge til så meget, selvom det da er rart også. Sangene skulle produceres inden for de rammer mit manifest gav mig, men skulle kunne lyttes til ved siden af de store produktioner, som oftest er ugevis undervejs i store studier. Selvfølgelig kan jeg ikke lyde lige så godt som en stor produktion fra Stockholm eller LA på så kort tid, men jeg måtte ikke falde igennem. 95% lytter alligevel på dårlige hovedtelefoner og lægger ofte ikke mærke til så meget.  

Jeg har et par vigtige punkter som jeg altid overholder, og det er at hver sang skal blive så god som den overhovedet kan blive, hvis et vers, omkvæd eller c-stykke ikke er godt nok, så kan det ikke bruges, en sang skal være så god som jeg kan gøre den til, altid. Det betyder reelt at alle af de følgende tre ting skal være på plads. 

En stram akkordfølge med de bedste akkorder, den bedste topline (melodi-linje) og så en velfungerende tekst som har et tema og budskab samtidig med at den lyder godt.

Great Chords + Great TopLine + Great Lyrics 

Desuden husker jeg mig konstant på at musik er kunst, for musik er en kunstform også selv om det er popmusik, så jeg skal endelig sørge for at udforske og lege.

Afslutningsvis er mit råd til alle der gerne vil lave musik, som gerne vil gøre det til deres levevej, at være produktive nonstop, skriv nyt materiale hele tiden, huske at udvikle sig konstant. Det er vigtigt at bide mærke i at IP (Intellectual Property) som musiker/kunstner er dit største asset, det dit og kun dit. Live scenen kommer tilbage, men måske først i 2022, indtil da er der mere en nok tid til at skrive nyt, udgive og ikke mindst have en fest med det, selv i disse desværre lidt dystre tider. 

ArtPop galore er en ny sang plus dogme stil video hver Mandag, her Looking for that Miracle that is Love, nummer i serien 3/52

Hele serien af ArtPop Galore kan findes her. http://saabye.one/artpopgalore/

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *